teamsupertender(a)gmail.com


Jules Fischer er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2017 og har derudover studeret Dans og Koreografi på Den Danske Scenekunstskole samt Art and Social Practice på Portland State University. Fischer arbejder i et krydsfelt mellem koreografi og billedkunst og er optaget af worldmaking, forandringens følelser og queer og trans-identitetsskabelse. Deres værker er totalinstallatoriske collager af overflødighed, udtrykt gennem bevægelser, gestik, sætninger, musik og kostumer. I værkerne spores også en angst for aldrig at blive elsket, aldrig at høre til; overalt findes en iboende følelse af ensomhed og selvdestruktivitet side om side med vrede og et behov for at gøre modstand.

Fischer har i samarbejde med professionelle dansere og performere fremvist værker på diverse kunstnerdrevne gallerier samt institutioner som Kunsthal Charlottenborg, Skovsnogen, Overgaden og Tranen. De har modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 2017,2019 og 2020, Agnete Jørgensens Billedhuggerlegat i 2017 samt Bikubenfondens atelier legat i 2019-2020.

︎CV
︎WORKS BEFORE 2013 AND RESEARCH MATERIAL (coming soon)